Kom godt ombord

Find vej til færgen - Mødetid - Handicapbiler

Kom godt ombord

Mødetider

Der er plads til alle ombord på MOLSLINJEN, og vi glæder os rigtig meget til at byde alle velkommen på verdens største hurtigfærger.

Her kan du se, hvornår du senest skal være checket ind på havnen for at komme godt ombord.

Herunder kan du se, hvornår du senest skal være checket ind på havnen for at være garanteret plads ombord på MOLSLINJENs hurtigfærger.

  • Business BlueClass: 5 min
  • Standard-, Flex- og Lavpris-billetter: 10 min
  • Gående passagerer: 10 min
  • Elbillister, der har reserveret opladning om bord: 20 min
  • Sættevogn, forvogn og vogntog: 20 min
  • Gående passagerer, der har behov for særlig assistance: 30 min
  • Køretøjer over 2,95 meter i højden, indtil 3500 kg.: 10 min
  • Løstrailere og anhængere: 30 min
  • Handicapbiler: 30 min
  • Forhåndsreserveret 'Bliv i bilen': 30 min
  • Motorcykler: 10 min
  • Busser: 15 min

Ved senere check-in bortfalder din pladsreservation. Herefter sker overførsel og ombordkørsel i den rækkefølge, der bliver ledig plads

Fremmødetiderne regnes ift. den planlagte afgangstid i fartplanen. Disse frister gælder også såfremt færgen er forsinket, medmindre andet oplyses specifikt ifm. den pågældende afgang.

Alt det praktiske

Handicapbiler & dårligt gående

På MOLSLINJENs hurtigfærger vil vi gerne tage særligt hensyn til passagerer med handicap eller er dårligt gående. Det gør vi ved at placere bilerne, så der er lettere adgang til passagerdækket.

 

Handicapbiler
Ønsker du, at din bil bliver placeret, så du har bedst mulig adgang til passagerdækket, kan du booke din billet til personbil online fra 99 kroner her.  (Rejser du som handicapbillist i et større køretøj, gælder priserne for alm. personbil også) 

Dernæst skal du venligst ringe til os på telefon 70 10 14 18 og oplyse, at du ønsker en plads med bedst mulig adgang til passagerdækket.

I forbindelse med din rejse bedes du desuden, af hensyn til ombordkørslen på færgen, venligst checke ind på havnen senest 30 minutter før afgang.

Dårligt gående
Ankommer du som gående passager til havnen, og har du brug for hjælp til at komme godt ombord, bedes du kontakte os på telefon 70 10 14 18 senest dagen før din rejse.

Ønsker du at blive hjulpet af/på hurtigfærgen af din egen medhjælper, kan denne få et midlertidigt boarding card i billetkontoret på Odden eller i Aarhus.  

I forbindelse med din rejse bedes du venligst checke ind på havnen senest 30 minutter før afgang.

Betal uden kreditkort

Du kan betale med Brobizz nummerpladebetaling

Hvis du rejser på Business BlueClass, har du mulighed for at betale med Brobizz nummerpladebetaling på MOLSLINJEN.

Når du kører til automaten i havnen, skal du vælge "Business: Brobizz nummerplade" på skærmen. Seneste tjek ind er 5 minutter før afgang, og du skal bruge banen markeret "Business BlueClass".

Information om kæledyr

Kom godt ombord med dit kæledyr

Giv dine kæledyr og dig selv en pause fra motorvejen og tag Danmarks bedste genvej, mens I alle kan slappe af ombord!

Hunde skal være i snor, mens katte skal være i transportkasse ombord på færgen. Kæledyr må af hygiejnemæssige årsager ikke medbringes i Restauranten og Business Loungen.

Men I er velkomne til at benytte et af de særligt reserverede kæledyrsborde i Provianten, hvor I kan få betjening som i Restauranten.

Bagerst i færgen finder I også et hunde- og picnicområde, hvor der er god plads til dig og din pelsede ven.

Hvor er hvad - i den nye havn?

Aarhus Havn i mågeperspektiv

På havnekortet får du et hurtigt overblik over indretning og faciliteter i havnen i Aarhus.

Passagerer der rejser som gående kan med fordel kigge efter ventesalen, hvor der er check-in for gående og adgang til Skywalken, som fører ombord på hurtigfærgen.

Elbilister kan spejde efter ladesymbolet, hvor lynladestationen fra Clever står placeret. 

Har du brug for hjælp i havnen, så kan du altid finde en medarbejder i billetsalget ved siden af check-in-automaterne til biler. 

Parkering

Der er mulighed for at parkere på MOLSLINJENs havne i Aarhus, Odden og Ebeltoft mod betaling.

Parkeringen administreres af Q-Park, hvorfor alle henvendelser vedrørende parkering bedes rettet til selskabet.

Q-Parks døgnåbne Servicecenter kan kontaktes på telefon 7025 7213.

På prisplakaterne ved automaterne og på Q-Parks hjemmeside kan du finde de gældende parkeringspriser.

Aarhus/Odden:
Automaterne modtager Dankort, Visa, Mastercard og Eurocard. Der kan også benyttes følgende parkeringsapps: EasyPark eller ParkMan.

Brugen af parkeringsapps tillægges gebyrer jf. udbyderens betalingsbetingelser.

Ebeltoft:
Betaling kan ske via følgende betalingsapps: EasyPark eller ParkMan.

Brugen af parkeringsapps tillægges gebyrer jf. udbyderens betalingsbetingelser.

Find vej til færgen

Aarhus
Færgevej 7A, 8000 Aarhus C, Danmark

Ebeltoft
Færgevejen 60, 8400 Ebeltoft, Danmark

 

Odden
Oddenvej 388, 4583 Sjællands Odde, Danmark